
About this episode
Pineal - Hara er en på én gang dyb og enkel øvelse.
Når vi underviser børn, kalder vi den 'elevatorøvelsen'.
Den forbinder midten af hovedet med mave og underliv og dermed - som Hanneli forklarer - mental bevidsthedsklarhed med instinkternes kraft og muligheder for at afgive intuitiv visdom.
Øvelsen er, som du kan forvisse dig om ved at følge instruktionen, helt enkel. Det er én af grundene til at den egner sig så godt til børn. Børn forstår, når de bliver gjort opmærksomme på det, umiddelbart betydningen af at man mærker og følger sit åndedræt. Og de forstår umiddelbart vigtigheden af at forankre tankerne nedadtil.
I denne guidning opfordrer Hanneli dig til at forvandle øvelsen til en udforskning. Ved, som hun foreslår, at gå på vandring omkring hara og i midten af hovedet.
Et billede på betydningen af at lade vejrtrækningen bevæge sig mellem hovedets midte (hvor pinealkirten er lokaliseret mellem de to hjernehalvdele) og bugmidten (som japanerne kalder hara) er tumlingen, det vil sige det stykke legetøj, ofte en klovn, i hvis rundede bund man har puttet bly således at figuren ikke kan væltes, men rejser sig med det samme når den presses til den ene eller anden side.
Den humor og glæde som denne figur udløser, hos børn og voksne, har vel at gøre med at vi mærker både dens smidige modstandsdygtighed og dens visdom. Den er modstandløst eftergivende, men rejser sig igen med utrættelig vedholdenhed.
Pineal - Hara tilbyder mulighed for at udvikle denne vedholdenhed. Jo bedre kontakt vi har til energien i hara, til flydende livsglæde og vitalitet, til kroppens tyngde og stabilitet (hara er omtrent sammenfaldende med kroppens fysiske tyngdepunkt) des stærkere kan vi stå i os selv - give efter for påvirkninger - og atter vende tilbage til centreringen i os selv.
Som mange andre af de kropslige områder som erfaringen har opdaget har betydning i nærværstræning, er pinealkirtlen på mange måder en gåde. Den har med produktionen af melatonin at gøre, et stof som regulerer søvnen.
Og muligvis er den lysfølsom.
Det er ikke alene de spirituelle traditioner der tilskriver den betydning. Descartes mente at det var netop i den at den menneskelig sjæl er lokaliseret.
Pineal - Hara er én af Vækstcenterpædagogikkens grundøvelser.
Besøg os her:
kontemplation.dk
eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube
Du er velkommen til at skrive til os her:
[email protected]
Get every episode summarized
Each time LIGE FRA HJERTET publishes, we email you a written briefing from the transcript — the topics, who appeared, and any specific claims, with the ad reads skipped.
Email me new episodesFree for 3 shows. No card needed.
No transcript yet
This episode has not been transcribed. Request it and it moves to the front of the queue.
More episodes
More from LIGE FRA HJERTET

Meditation: Afspændthed, venlighed og åbenhed | Martin Guldberg
LIGE FRA HJERTET

Blogcast: MØDET af Line Mortensen
LIGE FRA HJERTET

31. januarpraksis: OUTRO med Hanneli Ågotsdatter, Martin Guldberg og Peter Høeg
LIGE FRA HJERTET

30. januarpraksis: VÅGEN I VERDEN | Hanneli Ågotsdatter
LIGE FRA HJERTET