Loading...
About this Episode
Du lytter til et uddrag fra Historien om alt. Hvis du vil høre hele episoden, kan du finde den og hele den nye sæson på Podimo. Få et godt tilbud på Podimo via linket her (podimo.dk/historienomalt-link).
Simon og Rane tager et kig på nogle af historiens mest mærkværdige filosoffer.
Simon er fascineret af den græske filosof, Diogenes - den mest kendte af antikkens kyniske vismænd - der boede i en vintønde, forkastede sociale normer og onanerede offentligt. Rane fortæller om den ekstremt seksuelle filosof Marquis de Sade, der angiveligt drug’ede prostituerede, og som har lagt navn til sadismen.
Og så skal vi høre, hvordan kokain prægede Freuds liv og tænkning, og om hvordan han næsten kom galt afsted, da han tog for meget kokain mod en infektion i næsen.
Følg med på instagram på @historienomalt_podcast
Værter: Simon Jul og Rane Willerslev
Producer og musik: Jakob Ranum
Redaktør: Mette Søndergaard
Podcasten er produceret i samarbejde med Nationalmuseet.
See Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.
Hosts & Guests
Transcript
Du skal tage at høre et uddrag fra historien om alt.
Hvis du vil høre hele episoden, kan du finde dan og hælde den nyser sønge på Pottimo.
For et godt tilbud, vi har lænket i episodebeskrivelsen.
På tidspunkt så tog han så meget, kukker i en mod en elfektion i næse.
Ja, det var mere godt til mig.
Der var bare hållet helt vejt om de hjælpene der.
Velkommen til historien om alt.
I dag gør Simon Arane helt set på de store filersoffer.
Vilken græssk filersoff går ud af på ovengædet?
Hvad har man kritisert og DFF-syn tilfældels?
Og hvor frejælige nagroman?
Denne podcast er produceret i samarbejde med Nationalmussade.
Velkommen til.
Den stille mården rød knækker den køvlige NATO.
Som en vandrat glødende katana åbner den lysende en ny dag.
Hanen galer, hønsende gorker går morgen, og de andre husdyr stemmer småvvån i med deres løde et langsomt kresjende.
Trade øjne går fra små mistens brekker til blinknesmåsbejelige ansikter, der sagt rejser sig i det dampet tussmørke i den lille hyde.
Den først føjt af børnene i huset skal først op.
Forn og skal melkes, og det er efter drivs på bjerget.
En særskildt biomechanisk øvelse, hvis konstant der gæntelse har sovet en snart amellemel til fræssed, hos nætter den første føjne.
En dag på bjerget siden med det, følte i gras, sidder den første føjte og beskure flokken af for.
Hålløj med Ulfe, Hålløj med Bjørne, og det står overfulde, der til hverandtid vil sige den halvt samme Ulne flok som en festbanket.
Men andre ledes tanker har hjemsygt det unge individ på det seneste.
Tanker han ikke tør dele, for det er mærkelig et dagdramme, hvor i denne betragler sig selv ud fra og stiller sit højte gøre mål til tvivl.
Dau-dramme bliver i stine grad til marit, som også hjemsyrer ham i lyre natten.
Som en utømlige vindamforver, der vælter en søddiner spørgsmål ud i hans åbne ansigt, med spørgsmål om tredjan har det liv.
Hvorfor er jeg lige lidt op her?
Blir jeg stinket ved med at være sting, hvis man kluc som indtil de næsten kunde støv, og hvad driver måden i hævet og solen ud af natten?
Og er det i det hele tag en velsignelse eller en forbandelse af følges tanker?
Første gang han yder sin tydel, bankes han til plukfisk af en af sin elgere.
For at sætte en klogg om halzen, og bliver forvis til en hule på en af de golle sider af forbiade.
Han må jo have tapt for staden.
Det er skud urfilosofen, du beskriver det her.
Er det ikke det?
Og det tror jeg, det kunne det godt være i hvert falding.
Og i dag er han.
Og det lukter at grekker.
Det lukter at det kunne særkensvand en bervside på ulym.
Ja.
Hvor mange mangt en tanker er blevet tænkt.
Men velkommen til historien om alt.
Orenet til et emne, som vi begge to frygter.
Ja, det må man sige.
Men som vi simpelthen har fået kastet i nærken af det højre markter.
Ja.
Og det skal halve om filosofer.
Ja.
For de filosofi, det bliver jeg skulle få langt hård.
Ja, det bliver for omfatende.
Og man kan jo sige, grunden til vi også frygter emnudfilosofer.
Er jo, at dag ingen er, der har les filosofi som sådan.
Nej, jeg fryg dig emne, filosofer.
Nej, nej.
Fy er man direkte.
Men under armstændtider, så der er jo folk, der har progtet helt liv på og sidder gennemgående.
Nogle af de her figurer, som vi kommer til at tage op.
Men.
Ja.
Og det er så sagt, som jeg vil sige, personlig har jeg også lidt meget ambivalent forhold til filosofi.
Fordi jeg er socialandsbolog, jeg er opdraget en enkelstradition,
som man kalder impierisk orienteret.
Det vil sige, at...
Det størger dem.
Ja, ja.
Nej, det vil sige, at man gutte ligesom at studere virkeligheden for vat.
Okay.
Ja, okay.
Man tænker sig ikke til ting, men man gutter op serverer og deltager i det.
Og det er med for videen om, hvordan ting er engang.
Det er en filosofisk måde, at sige lønner.
Ja, det er jo også en filosofi, kan man sige ikke.
Det er en typisk filosofisk måde, at sige lønning.
Ja, det kan man sige.
Ja, men det er rigtig.
Ja, ja, ja.
Hvis man er helt frejel.
Fulstændig, fulstændig.
Der er jo 100 % på der.
Ja, ikke.
Ja, det er jo den måde, vi lige så må gå til at tænke på.
Men når det så sagt, så har jeg jo faktisk læsent en del filosofi,
og jeg tror mange af mine antropologi-kulægge, er vi betragte mig som et erhæt.
Der er været rundt de teori og alt det her.
I min vinskabelige optra, er der en grundlegne skeptiskism i mod,
noget, der tænker sig til noget, fremfor og gør noget.
Gør noget.
Observerer det været i det.
Ja.
Men når det så sagt, så kan man sige, det er jo heller ikke alt, filosofi, der gør,
så det er jo...
Men det er et stort emne, og den måde jeg har brugt filosofer på igennem tiden,
er jo egentlig med, som sådan en slags ståseupner til at prøve og åbne indføgte kosmologier,
altså hverdens opfattelser, for nye vinkler.
Ja.
Jeg har været mere, og mindre optaget, at strængen sig i at bruge dem, kan man sige.
Ja, ja.
Det er jo ligesom en filosoferne, og i det historikernes områding.
Jeg har det på samme måde, at man kan opleve noget, og så kan man bagefter,
når man så læser, fordi jeg har ikke læst salm af filosofi.
Det har jeg ikke, men jeg har læst meget om filosoferne, så tænkte jeg tænker,
fordi det synes jeg sig gælde interessant.
Men der hvor man så har oplevet noget, og så har man tænkt en tanke,
og så har man sådan senere hen i sit liv læst noget,
at der var en eller anden gammel grekker, eller en tysker,
eller øste, at der sagde noget, den gange, så tænkte jeg nogen.
Ja.
Ok, ja, men så hører det jo lidt ind under det.
Men så kan man ikke forlige, som alle andre ting ved ikke,
hvor plabber jeg sig, som man sænker, om så tænker det, og så tænker det.
Så det er sådan en mindfølgelig sufi forbering.
Ja.
Hvis man har en dag, det her med, at, nej, jeg er langt hen af vejen faktabaseret.
Ja, og MP er i gange.
MP er ikke, og hvis det er det, det er det finere for,
fordi nogle gange, når jeg sidder og hører,
fordrage eller læser, bøger og skræder filosofer,
så bliver jeg simpelthen tret af, og på en eller anden måde hører dem snakker om sig selv.
Ja.
Hvad hedder det?
Det er jo noget, vi er ikke det, men jeg har en tænens til hele tade.
Jo, jo, men jeg skal, det er kommet godt i gange selv.
Det ved jeg, det er udmærdig godt.
Jeg holder der min hæste, det er.
Men jeg kan huske første gang er ligesom kommet i kontakt med det her,
om det er fyldesofi.
Ja.
Har været det her i midten af halvfem, som det er startet i gymnasiet,
hvor en af min venner, som var den der typ, der rød,
bale i chak, rule selv, så bare gik, og han drak vilden i stedendet for dårsbar.
Ja, en stedel.
Han hørte jazz, han så ikke prøver, nu han læst erotiske noveller,
og altså, du ved, man tænkte, hold der kæfter,
altså, det er den hele brede, han er gange i det her.
Og så begynder han at snakke om det her, fyldesofi.
Ja.
Jeg forstod ikke så alt i meget af det, men jeg kunne godt lige høre,
fra en samarjø has.
Så det er en med det andet.
Og han interesserede mig for Østens store fyldesofi.
Og så var vi en del repel, som var revolutionerende og undersøgselister.
Så...
Så lige kalde Marks.
Ja, men der tager jo altså, du ved grundlædet for en militant kommunism.
Det var jo den også tænkte jeg på den gange, med os lille rødder og sådan noget.
Men...
Jeg skal lige komme ind, at jeg har fået noget af,
at ikke nogen formet for autokrejskælige styrer former,
lægger tæt op og noget af hud, kunne tænke mig og være involveret i.
Men på teoretisk planen, så begynder vi at snakke om det her, fyldesofi.
Og igen, jeg kunne slet ikke...
Altså...
En rumus af parallel time og dårligt tal og kronempilsen,
så fik man lært sådan noget mage ud i noget.
Man fik det som stalt inden og lænen.
Man finder ud af, at de bluste de var fuldstændig samt klub,
som Hitler og CS-artienke skran, og det var helt forfærdet.
Og så blev jeg også ved ud af revolutionen,
fordi jeg lige som sagde prøv at høre det.
Det er ikke nogle snakke om det er militalt forfærdligheder,
som vi...
Altså, det skal vi ikke op.
Det er der ikke noget, der skal opleve igen.
Så det var smært lidt stærkt med fyldesofi.
Og hvad så...
Altså, vem har faget sin ned og der sidder den?
Altså, nu...
Altså, vi har jo genentagende gangen taget snakket om kronempilsen,
for vi er en...
Jeg siger måned frejt.
Ja, ja.
Altså, igen.
Hvem kan man jo godt kalde en fyldesof?
Altså, selvom han...
Altså, han er faget og sygger en...
Fulstændig.
Og...
Og jeg har da også...
Lige stundens ting, men...
Jeg vil sige, hvis man sådan kigger på moderne fyldesofi.
Ja.
Jeg synes, vi er de gamle græske fyldesofi,
og de gamle italienske
og vestivepæske sådan.
Det er ikke noget, der sådan har fanget mig sådan en overdraget sin syge,
men jeg synes, jo, fjordet der også er jæske,
har jo...
Ej, eller de sådan...
Første ting.
Så en tunge ting, jeg fik tykket mig igennem,
hvor jeg fik sådan et...
Wohoh.
Det var jo ikke så prøvet flere gangen, og jeg skulle aldrig kunne komme igennem om.
Det var jo simpelthen, jeg to...
To, det hele på en gang.
Ja.
To...
I jorden for buddet straff, og bruger den...
Ja, ja.
Og jeg kan bare særlig gamle.
Ja.
Og der altså bør jeg kalde sig igen og igen.
Ja.
Ja.
Jeg synes, hvor det tog.
Ja, hvad det tog, og det...
Tystern kalde sig.
Ja, det...
Og der er enormt mange sådan...
Det var skrevet på en fed måde,
for det er jo enormt mange historier, der flytter sig ind og udret.
Og når man så begynder at læse om, hvem han egentlig var...
Ja.
Der står jæske.
Ja.
Så giv jeg ting med jo sådan en lidt mærklig sygerealistisk mening i forhold for.
Ja.
Jamen, for eksempel, at han var selv i belæbtikker.
Okay.
Og den gode af brøderne i brøderne kamarter,
så var jo...
I belæbtikker.
Okay.
Altså det...
Maxiv, det gode det undre.
Ja.
Og det mellemhælder han er sagt.
Men der var han den yngste brøderne, det er jo plæde af en ebilebsi.
Mm.
Og så...
Så...
Har han bare været af slet ind, hvor jeg tænkte, hvis man skriver en brøder i de jorden.
Ja.
Det må også...
Der er så fandt ud af, hvad det egentlig handler om.
Det her med det er jo alle også der i de jord, og det er jo...
Der var bare nogle ting, hvor man tænkte.
Der er nogle ting, som er så envikle, så jeg tænkte da i dag.
I dag, jeg tror, jeg havde været igennem de der bører.
Tre fire gange altså om.
Ja.
Og der var ting, som jeg i dag stadig falder herda i.
Ja.
Og det er igennem det der med filosofien, jeg tænkte at holde dig kæft.
Og nu er det et og med mig så lang hurtig.
Så jeg sidder på med adret, hvad jeg så.
Ja.
Jeg står på med adret, og jeg husker ikke at kædes omhed.
Ja.
Og uforstående.
Ja.
Men det fascinerer mig på en eller anden måde.
Ja.
Ja.
Men hvor nå kan du huske, hvor nå der sådan...
Krammer sådan noget filosofisk.
Ja, men det er faktisk i Cambridge, altså vore, at man...
Som i taler om en tidligere podcast, altså jo havde faktisk en enorm frihed.
Der var sku ikke noget med, at du lige som sku læse bestemte ting eller...
Eller på bestemte kurser eller noget.
Det var ikke i så i deres kurs.
Nej, det var ikke...
Nej, det var ikke...
Og du er ikke danske universitet, hvor man skal kryse af.
Ja.
Den bruger statens penge omliger sådan noget...
Ja, men det er rigtig.
Der fik du bare...
Der fik du bare frihed, altså du fik et lille kolligt færdelsæg med et borg og en etmens sænge.
Jeg tror det er omeningen.
Det skulle være en etmens sænge.
Og så var der en håndvæske, som jeg begyndte at pese i, fordi der var en kilometer ned til den afmstaturlæt.
Og så kunne jeg bare sidde boten der.
Og hvis jeg kædes mig, så kan jeg sidde kigge på vaskene og tænke der over alt dem, der havde pese i den før af majen.
Det var en generation.
Det var sådan en del af det.
Ja, det var det, det var det, vi.
